Indkøbskurv

14. januar 2021

Farveguide til dit hjem

DIN BOLIG: MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER

Inden man begynder at drømme sig ud i et farvelade-land, er det vigtigt man kigger objektivt på hvad man bor i. Fordi man skal male og indrette efter boligens præmisser. Ligesom man tager tøj på, efter kropsform. Nogle boliger er lettere end andre, herskabsboliger kan bære meget, mens lavloftede boliger eller nybyggeri har andre begrænsninger.

STEP 1: HVOR MEGET LYS?

Hvor meget naturligt dagslys har du?

Lidt dagslys = kolde toner
Masser af dagslys = kolde og varme toner
Hvis du har sollys, har du altså flere valgmuligheder.

STEP 2: HVOR GAMMEL ER DIN BOLIG?

Det er jo en enhver indretnings-types drøm at bo et sted med stukke, højt til
loftet, fyldningsdøre og et væld af detaljer, fordi boliger som denne type, kan
bære meget, både varme og kolde toner.Hvis man derimod bor i et “nybyg”,
bliver detaljerne som før nævnt, tit sparet væk. Der er derfor færre flader at
male og der er også ofte meget hvidt. Min erfaring er, at kolde toner egner sig
bedst til denne slags bolig.

STEP 3: LOFTSHØJDE?

Loftshøjden har også noget at skulle have sagt, når man skal vælge farver.


Lav-almindelig = kolde toner (hvid, off white, lyse farver)
Højt til loftet = varme/mørke toner. Hvis du har højt til loftet, er det ikke kun meget smukt at male nogle mørkere toner på loftet, men det skaber også en følelse af samling i rummet.


STEP 4: HVORDAN SER RAMMERNE UD?

Har du trægulve? Gulvtæpper? Fliser? Laminat? Der er mange forskellige slags gulve, og det hele skal hænge sammen. Derfor skal man tage udgangspunkt i rammerne omkring væggene. Du får et harmonisk og roligt udtryk ved at male døre, paneler og vinduer i samme toneart som væggen. Hvis du derimod ønsker lidt mere power, kan du skabe et mere kraftfuldt udtryk, ved at male dør og evt. paneler en mørk og markant farve. Paneler er en god måde at skabe en rød tråd i din bolig, så vælg en farve, der kan matche hele boligen.

DANSKERNE & DE HVIDE VÆGGE

De fleste bor med hvide vægge, hvide lofter og hvide paneler. En lille ændring, som gør en kæmpe forskel, er at male en knækket hvid/beige. Ved bare at give det lidt varme, understøtter du detaljerne mere - og du får også et hyggeligere lys.

TEORIEN OM FARVER

"Der findes ikke grimme farver, kun grimme farvekombinationer" -Verner Panton

Inden vi kan sammensætte farver, er det vigtigt at forstå deres natur og form. Så til at starte med, vil jeg gennemgå de forskellige farvegrupperinger med afsæt fra farvehjulet.

Primære farver – blå, gul og rød. De eneste tre farver der ikke er blandet af andre
farver. Med de 3 farver og sort og hvid, kan du blande alle andre farver herudfra.

Sekundære farver – lilla, orange og grøn. De er alle tre blandet af to af
primærfarverne.

Tertiære farver – alle andre farver end de 6 ovennævnte.

Termer
Hue = farve (yderste cirkel)
Tint = toning med hvid (2. yderst cirkel)
Tone = nuance med sort og hvid (2. inderste cirkel)
Shade = skygge, farve + sort (inderste cirkel)
Nu hvor det grundlæggende er på plads, så kan vi gå videre til at sammensætte dem.

SAMMENSÆTNING AF FARVER

Hvis det ikke falder dig naturligt at sammensætte farver, kan du læne dig op af de 4 farvesammensætninger, som primært bruges til indretning.

Typiske 4 stil-arter man kan følge Monochromatic: populært kaldet "tone i tone" - det her er klart den nemmeste stil, idet man bruger den samme farve hele vejen igennem, men i forskellige toner fra lys til mørk.

Analog: her bruger man farver, der ligger ved siden af hinanden på farvehjulet. Det giver også et roligt og sammenhængende udtryk, men lidt mere kant end tone i tone.

Komplimentær: Her er der knald på drengen!

Her bruger man kontrastfarver, dvs. dem der ligger overfor hinanden på farvehjulet. Det kan skabe et meget dramatisk udtryk, men også være meget "in your face".

Det er især her, din boligtype kommer i spil, da man gerne skal have mange detaljer og højt til loftet, for at det kan blive rigtig fedt. Eks. rød og grøn, eller blå og gul osv. "Triadic": Den her stilart, betyder man bruger farver, der er lige langt væk fra hinanden.

Det skaber en blanding mellem analog og komplimentær, som giver mere kant på en rolig måde. Klart en stilart, der vinder mere indpas, og som også kan bruges i mange andre sammenhænge, når man fx. skal sammensætte kunst.

Uanset hvilken farvekombination i vælger, så lav et farveskema og vælg 1-2 farver, der skal være dominerende og lad resten være detaljefarver på træværk, møbler, kunst, tekstiler osv.

God fornøjelse og giv den gas derhjemme!

Hent guiden som PDF med flere inspirationsbilleder her

HJÆLPENDE LINKS

https://farvevaelger.flugger.dk/ - her kan du via deres 3D værktøj se, hvordan farvekombinationer ser ud


https://color.adobe.com/da/create/color-wheel/ - for at se hvad der passer
sammen


http://www.colorhunter.com/ - find farven -. Upload billede og få afkodet
farverne.

https://www.instagram.com/kellywearstler/
https://www.instagram.com/archdigest/
https://www.instagram.com/nadiaoliveschnack/
https://www.instagram.com/marieeigen/
https://www.instagram.com/kodeordeter/
https://www.instagram.com/lesifre_design/
https://www.instagram.com/boligmagasinetdk/
https://www.instagram.com/fileunderpop/
https://www.instagram.com/celinehallas/